Jyske Bank

Flere industrier

2.506 følgere

Bankrådgiver med mulighed for arbejdsplads i Charlottenlund, Hellerup eller Østerbro hos Jyske Bank

Beklager, stillingsopslaget er udløbet.

Én bankrådgiver – flere muligheder for geografisk placering

”Vi har et af Danmarks mest spændende markedsområder med fantastiske forretningsmuligheder. Det skal vi forstå at udnytte samtidig med, at vi fastholder en arbejdsplads, som rummer masser af fleksibilitet og udviklingsmuligheder” siger afdelingsdirektør Frank Finne.

Brænder du for skabe merværdi, og rådgive gode kunder? Har du fokus på udvikling af din faglighed og kan du bidrage med vinderindstilling?

Vil du arbejde med at skabe stærke professionelle relationer, så du hjælper vores kunder med at indfri deres drømme – hvad end det gælder boligkøb, pension eller investeringer?

Vil du være med på holdet, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, medarbejderindflydelse, vidensdeling og udvikling højt? Det skal nemlig være sjovt og udviklende at gå på arbejde – det er nøglen til succes hos os.

Velkommen til Jyske Bank – et geografisk område med et kæmpe potentiale
Du kan arbejde med en placering i en af afdelingerne; Charlottenlund, Hellerup eller Østerbro – vi lægger langt mere vægt på dig og dine kompetencer end praktik med fysisk placering, så vi aftaler sammen, hvad der passer bedst. Vi har en fælles ledelse for alle tre afdelinger, og arbejder sammen som et stort fælles team – bare med ”længere mellem bordene”.

Udover at være målrettede, værdsætter vi sparring og konstruktiv dialog. Vi er ambitiøse på vores kunders vegne, og forsøger hver dag at skabe merværdi, ved at gøre ”en lille forskel” over for vores kunder.
Rådgivning med kunden i centrum

Som vores nye bankrådgiver får du ansvaret for rådgivning til primært vores kunder med ejerbolig i unge- og familiesegmentet. Du sætter dig ind i kundernes individuelle behov, ønsker og drømme, og hjælper dem på vej med rådgivning inden for især bolig, pension og investering.

”I rådgiverstillingen vil du indgå i et tæt samarbejde med andre rådgivere i vores 3 afdelinger og få ansvaret for rådgivning samt udvikling af vores kunder og ikke mindst tiltrækning af nye” forklarer afdelingsdirektør Frank Finne
Initiativrig bankrådgiver

Vi forestiller os, at du

  • er i starten af din karriere med mod på at prøve kræfter med noget mere,
  • du har et godt drive, er proaktiv og opsøgende i forhold til at se muligheder på kundernes vegne og ikke mindst lave nogle gode forretninger,
  • kan lide at være i en værdiskabende dialog med kunder og ad den vej skabe gode kundeoplevelser,
  • trives i et travlt miljø, og tager aktivt del i forandringerne,
  • søger masser af faglige udfordringer og muligheder for at supplere din viden,
  • er en teamplayer og kender vigtigheden i at løfte i samlet flok.

Bliv en del af en af de mest populære arbejdspladser i finanssektoren
I efteråret 2018 blev Jyske Bank kåret til den mest populære bank blandt finansansatte. Vi mestrer nemlig noget af det vigtigste – det gode arbejdsmiljø. Det kommer både til udtryk via faglige udfordringer, et stærkt fællesskab og en god work-life balance. Jyske Bank kombinerer seriøsitet med et afslappet arbejdsmiljø.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt. Ansøgningerne vurderes løbende.

HR Partner Sofie Ladekarl vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Interesseret? Så kan du ringe og få mere at vide:

Frank Finne: Afdelingsdirektør, Privat
Afdeling: Charlottenlund, Hellerup Privat, Østerbro
Telefon: 89890084
Mobil: 29 32 27 12

Linda Holm-Bagger: Leder, Privat
Afdeling: Charlottenlund, Hellerup Privat, Østerbro
Telefon: 89890069
Mobil: 40 33 93 85