Student Product Manager at FinTech Startup hos Likvido.dk

Udløber om 9 dage

Hvem er Likvido? 

Likvido er en hurtigt voksende og ambitiøs tech startup med base i København med 28 ansatte, der arbejder fra hele verden. Vi blev grundlagt i 2018 med visionen om at skabe et produkt, der kunne give virksomhederne en nem og brugervenlig løsning til betaling af deres fakturaer. To år senere har vi mere end 2.000 SMV'er, der bruger vores "Invoice Management System", der automatiserer hele Invoice-to-cash processen for SMV'er og dermed sikrer virksomhederne tid og cashflow til at fokusere på deres kerneforretning. Vores langsigtede mål er at udnytte fakturatransaktionsdata til at give SMV'er kapital og lukke det 400 mia. EUR-finansierings-GAP som findes for SMV'er i dag. Vi har netop rejst en seed-runde på € 2,5 millioner fra en top-fintech-investor og planlægger vores lancering i Storbritannien. Vores ambition er at rejse en serie A funding inden for 12 måneder, og nu leder vi efter vores kommende salgstalenter som er med til at realisere vores mål. 


Hvad skal du lave som junior product manager

Hos Likvido har vi overordnet set to produkter:

  • Debitorstyring: et abonnements produkt hvor virksomheder betaler for at automatisere store dele af deres debitorstyring (få betaling for deres faktura), samt et system hvor alle opgaver om debitorstyringen samles

  • Inkasso: Hvis en faktura ikke bliver betalt, så har vi et inkassosystem hvor vi har flere medarbejdere der sørger for at få pengene hjem

 

Vi leder efter en som kan stå for videreudviklingen af vores inkassosystem. Helt lavpraktisk, så vil du:

  • Specificere opgaver til udvklingsteamet. Vi har konkrete projekter vi ved der skal laves hvor vi skal have konkretiseret præcis hvordan de skal laves (udseende, funktion, tekster, m.v.)

  • Skulle sidde og kigge vores inkasso team over skulderen og forstå hvordan de bruger systemet i dag, og forbedre det

  • Teste nye funktioner og sikre at de virker når vi går live

Du vil kort sagt sidde mellem forretning (vores inkassso team) og udviklerne, og være den som sørger for at tingene sker!


Vi forventer at du:

  • Er studerende - f.eks. fra ITU/CBS/DTU/KU. Den faktisk studieretning er ikke så vigtig, men oplagte retninger kunne være indenfor: IT, kommunikation, økonomi/analyse eller jura

  • At du føler dig hjemme i regneark. At være product manager handler typisk om at analysere data hvilket kræver du skal kunne din pivot tabel 

  • At du er teknisk stærk. Du behøves ikke kunne kode, men du skal være i stand til at sætte dig ind i tekniske koncepter hurtigt samt være effektiv på en computer. 

  • Er moden til at kunne tage et stort ansvar. Du får ansvar for dit eget produktområde, hvilket kræver at du både kan være grundig og effektiv på samme tid

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

  • Har lyst til at give den gas både i arbejdet og med os socialt!


Til gengæld lover vi:

  • God grundløn

  • En karriereplan med fokus på din personlige- og faglige udvikling

  • Sociale arrangementer som inkluderer fredagsbar, teambuilding og sportslige aktiviteter

  • Et stærkt socialt sammenhold med højt til loftet

  • En ung og dynamisk arbejdsplads, hvor arbejdsglæden vægtes højt

  • At blive en del af en spændende rejse!


Det praktiske: 

  • 15 timer ugentligt

  • Opstart 15. oktober med mindre andet aftales