Business Development Manager hos MINDWEISS A/S

Udløber om 11 dage


På vegne af vores kunde, Wash World, søger vi en udviklingsorienteret Business Development Manager, der kan hjælpe virksomheden med at udbrede deres koncept. Wash World har som first mover allerede skabt imponerende resultater med udsigt til fortsat progressiv vækst.
First mover inden for grønne og cost-effective vaskehaller
Som Wash World’s nye Business Development Manager får du muligheden for at blive en del af en allerede veletableret og succesfuld virksomhed i vækst. For den rigtige kandidat, byder rollen på gode muligheder for at tage del i en fremadstormende virksomhed med et innovativt og grønt koncept inden for vaskehaller.
Din primære opgave bliver at udbrede Wash World’s koncepter til nye, relevante markeder. Med direkte reference til COO’en tilsikrer du virksomhedens progressive vækst, realiseret gennem strategiske partnerskaber og velunderbyggede go-to-market strategier. Dine primære ansvarsområder kan således sammenfattes til:
Udvikling og implementering af ekspansionsstrategi til nye markederUdvikling og implementering af partnerskabsstrategiUdvikling og implementering af B2B koncepter
I arbejdet med disse ansvarsområder udarbejder du markedsanalyser til brug for demografisk og kommerciel segmentering af nye markeder, ligesom du etablerer og plejer relationer til potentielle samarbejdspartnere. Du tilsikrer økonomiske analyser på segmentet for erhvervskunder og udarbejder tilhørende businesscase på B2B såvel som B2C.
Samtidig udarbejder du koncept- og salgsmateriale til brug for dialogen med relevante stakeholders, ligesom du tager ejerskab på den overordnede projektledelse af nyetablerede markeder.

Udviklingsorienteret Business Development Manager


Du kommer med en stærk track record fra forretningsudviklende roller, hvor du har oparbejdet solid erfaring med internationale markedsekspansioner i et B2B perspektiv understøttet af gode partnerskaber. Du mestrer forhandlingskommunikation på et højt niveau, ligesom du besidder veludviklede stakeholder management kompetencer.
Som superbruger af Microsoft Office-pakken bidrager du med en stærk it-forståelse og en personlig interesse for CRM-systemer og business intelligence-værktøjer og de muligheder de rummer for optimering af driften.
Som person er du analytisk og vedholdende med blik for at skabe gode samarbejdsrelationer. Du er nytænkende med en stærk vilje til at lykkedes, ligesom du er en empatisk og operationel teamplayer, der formår at vækste top- og bundlinjen gennem stærke partnerskaber. Endelig er du drevet af at få lov til at blive en del af en virksomhed på en markant vækstrejse, hvor din evne til at identificere og konvertere opportunites bliver nøglen til din succes.

Om Wash World


Wash World blev stiftet i 2013 med hovedkontor på Østerbro i København. Wash World består af ca. 50 ansatte og tilbyder ubegrænset vask på abonnement til deres 110 vaskehaller fordelt på hele Danmark samt deres voksende markeder i Sverige og Norge. Idéen bag Wash World’s vaskehaller bygger på et ønske om at skabe en grønnere og mere effektiv løsning inden for bilvask.
Med Wash Worlds løsninger er de således lykkedes med at nedbringe vasketiden fra de gængse 12 minutter til tre minutter, hvorved forbruget af vand og energi tilsvarende reduceres. Dertil kommer nedbragte omkostninger til gavn for kunderne.
Med en målsætning om at tilsikre skræddersyede løsninger tilpasset kundernes behov, udvikler Wash World desuden selv deres IT-systemer, hvilket giver en stor agilitet i relation til kontinuerlig produktudvikling. Wash World har indgået kommercielle samarbejdsaftaler med strategiske partnere og arbejder således løbende på at tilbyde nye medlemsfordele.
Søg jobbet
Du søger jobbet ved at klikke på knappen Søg jobbet i denne annonce og uploade dit CV. Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.
For mere information om virksomheden, se desuden deres hjemmeside på:

Husk at nævne, at du fandt dette opslag på Cphbusiness Career