Proces- og produktdesign: Digitalt community til 4000 piger og kvinder at De grønne pigespejdere

Proces- og produktdesign: Digitalt community til pigespejderne

Vil du være med i processen om at designe en digital platform, som samler 4000 piger og kvinder? De grønne pigespejdere leder efter en ITU-studerende, der vil styrke proces og design af vores kommende digitale community til vores medlemmer.

Pigespejderne er begyndt at kigge på, hvordan vi kan styrke vores fællesskab ved at understøtte dialog med vores medlemmer på digitale platforme. I dag sender vi fysiske medlemsblade ud få gange om året.

Vi ønsker at gå fra analoge udgivelser med lav frekvens til digitale løsninger, der udkommer oftere og som bygger på dialog.

Vi ser i første omgang på en omlægning af vores fysiske magasin til digital platform, men vi har også et ønske om i langt højere grad at samle vores medlemskommunikation i en fælles digital design-løsning. Til efteråret kickstarter vi omlægningen og her har vi brug for dig til at kvalificere processen.

Hvad tilbyder vi?

Vi er et lille, effektivt sekretariat båret af ildsjæle, hvorfor der er kort fra idé til handling. Derfor vil du også få vide rammer for at præge projektet og få lov til at engagere og fordybe dig der, hvor det giver mening for dig. Derudover kan vi tilbyde:

  • Et projektsamarbejde i et semester, hvor slutproduktet har 4000 nysgerrige brugere
  • Et projekt hvor analog medlemskommunikation skal gøres digital
  • Fast kontorplads på vores kontorer på Holmen i København
  • Uformelt kollegialt miljø – der er ikke så meget pis med os
  • Frokostordning og fleksible arbejdstider

Hvad forventer vi af dig?

Vi rækker ud til dig, fordi vi også selv har noget at lære på det her område. Derfor vægter vi højt, at du går nysgerrigt til opgaven og tør at bringe dine ideer og viden i spil. Derudover kigger vi efter dig, der:

  • vil prøve kræfter med procesdesign, test og implementering i praksis
  • vil gøre os klogere på samspillet mellem systemer, service og organisation
  • vil bruge et semester af din uddannelse på at styrke medlemskommunikationen for et af Danmarks stærkeste fællesskaber for piger og kvinder

Kan du jonglere med brugeranalyse, procesdesign og prototyper bliver vi glade – men vi vil mest af alt invitere dig ind i processen som medskaber – og sikre, at du også får mulighed for at prøve din uddannelse af i praksis.

Sådan søger du

Send os en sides motivation og dit CV som én samlet pdf til job@pigespejder.dk. Skriv ”Projektsamarbejde digitalisering” i emnefeltet.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 8. juni kl. 12.00.

Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke med at sende din ansøgning afsted.

Projektperioden er efteråret 2020.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Emilie Tranholm Larsen på etl@pigespejder.dk eller 26 36 34 90.

Vi giver også altid en kop kaffe, hvis vi skal starte med en snak om perspektiverne i et samarbejde.

Om De grønne pigespejdere

De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. Vi har 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Vi har 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger. Vores aktiviteter får hver enkelt pige til at turde mere, også at lave fejl. Vi tror på, at man lærer af sine fejl, og at det vigtigere at have modet til at turde kaste sig ud i noget nyt end at kunne det hele til perfektion. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet. De lærer at gribe de muligheder, der kommer deres vej.

Vision

Vi giver piger mod, og vi sætter verden i bevægelse.

Mission

Det er vores mission at gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale.

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counsellor, to be sure that projects or thesis found on Cphbusiness Career can be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.